Home »

Verden bliver til

REKLAME

I begyndelsen var der intet, kun et stort dyb midt i ingenting kaldet Ginnungagap. Men lige nord for ingenting lå det tågede og kolde rige Niflheim, og lige syd for ingenting lå Muspelheim fyldt med ild, varme og lys. I Ginnungagap i midten var der derimod fuldstændigt stille. Vølven kvad således til Odin:

REKLAME

Tidlig var tiden,
da intet var til.
Hverken stand eller sø
eller svale bølger.
Jord fandtes ikke
eller himmelhvævl,
kun Ginnungadybet,
men intet græs.1

Ymer og jætternes ophav

I Niflheim lå kilden Hvergelmir, hvorfra der flød 11 floder kaldet Elivågar. I Muspelheim vogtede ildjætten Surt med det flammende sværd ved grænsen og sørgede for, at fremmede ikke kom ind. De 11 floder flød fra Niflheim mod syd, og da de var kommet langt nok fra udspringet, størknede de og blev til is og rimen lagde sig i hele Ginnungagap.

Men fra syd fløj gnister og gløder ind i Ginnungagap fra Muspelheim, og da varmen mødte rimen, smeltede den og dråberne blev til urjætten Ymer, hvorfra alle jætter stammer: For mens Ymer lå og sov, svedte han under sin venstre arm en mandlig og en kvindelig skikkelse frem, og samtidig avlede Ymers ene fod en sekshovedet søn med den anden fod. Således blev jætteslægten til.

REKLAME

Asernes ophav

Kort efter opstod fra rimdråberne også en ko, der hed Audhumbla, og fra dens yver flød der fire mælkefloder, som Ymer levede af. Audhumbla levede selv af salt fra rimstenene, som den slikkede, og første dag slikkede den et menneskehår frem fra stenen, anden dag et menneskehoved og tredje dag en hel mand, og manden hed Bure og var stor, smuk og stærk. Bure fik sønnen Bor, og Bor giftede sig med kvinden Bestla, der var datter af jætten Bøltorn, og sammen fik de tre sønner, aserne Odin, Vile og Ve.

Odin, Vile og Ve dræbte sammen urjætten Ymer, og fra Ymers krop flød så meget blod, at det druknede alle jætter på nær Bergelmir og hans kone, der kom i sikkerhed på et skib, og fra dem stammer alle nutidige jætter.

Jorden skabes

Der gik dog ikke længe, før Ymers døde krop begyndte at rådne, og der gik maddiker i den, men de tre aser gav maddikerne menneskeform og kaldte dem dværge, og dværgene boede sidenhen i jorden og i sten og klipper og blev de dygtigste smede i verden. Bagefter tog Odin, Vile og Ve Ymers krop og flyttede den midt ud i Ginnungagap. Af kødet skabte de jorden, af blodet skabte de havet og søerne, af knoglerne skabte de bjergene, af tænderne skabte de sten og grus, og af hans hjerne skabte de skyerne. Dernæst tog de hans hovedskal og skabte himmelhvælvingen af den, som de satte de fire dværge Østre, Vestre, Nordre og Søndre til at bære, og af gløderne fra Muspelheim skabte de stjernerne på himlen.2

 

  1. Vølvens spådom str. 3. Citeret fra Snorres Edda s. 36
  2. Snorre: Gylfaginning kap. 4-8

NoMy

NoMy er en portal dedikeret til nordisk mytologi. Siden er under opbygning.